Folkeskolen har sine rammer. Dem kan den enkelte skoleleder ikke bare ændre.
PAF-kulturen i skolen
konkrete redskaber til trivsel og fællesskab
PAF står for Power, Attitude og Fokus. Jeg har udviklet metoden og arbejdet med den i skoler siden 2012.
Med PAF får eleverne konkrete øvelser, hvor de lærer at mærke sig selv, forstå deres følelser og reaktioner og opdage, hvordan de selv er med til at påvirke fællesskabet.
Hvad lærer eleverne med PAF?
Eleverne arbejder blandt andet med at:
- Genkende og håndtere deres egne følelser og reaktioner.
- Finde mere ro, når noget bliver svært.
- Forstå, hvordan deres adfærd påvirker andre.
- Håndtere uenigheder og konflikter.
- Tage ansvar for deres egen rolle i klassens fællesskab.
- Skabe stærkere relationer og et bedre samarbejde.
Gennem konkrete øvelser får eleverne redskaber, de kan bruge i skoledagen.
Det er ikke kun noget, de skal forstå med hovedet.
De skal også kunne mærke det i sig selv.
4 PAF-øvelser, der gør en forskel i klassen
Mere end 3.000 mennesker har allerede fået tilsendt de fire gratis PAF-øvelser.
Nu kan du også komme i gang med at arbejde med PAF i din klasse.
Du får fire øvelser med videoer og beskrivelser, der hjælper dig med at få øje på det, der sker mellem eleverne, og skabe en større forståelse for både den enkelte og fællesskabet.
Du får:
PAF-cirklen – lær at introducere PAF i klassen og skabe et fælles sprog for, hvordan vi påvirker hinanden.
Søskendeøvelsen – få øje på, hvordan vores plads og erfaringer i familien kan påvirke de roller, vi tager med os ind i fællesskabet.
Klassemeditationen – hjælp eleverne med at mærke sig selv, finde ro i kroppen og styrke deres nærvær.
Klassens historie – en stærk øvelse, der synliggør klassens fælles historie, relationer og det, der stadig kan påvirke fællesskabet.
Øvelserne kan bruges hver for sig, men tilsammen giver de dig en introduktion til den systemiske forståelse, der ligger bag PAF.
Du behøver ikke kende PAF på forhånd. Du kan begynde med din klasse, præcis hvor I er.
PAF i skolen
– når hele fællesskabet har betydning
Børn kommer ikke ind i skolen som ubeskrevne blade.
De kommer med deres historie, deres opvækst og de erfaringer, de allerede har gjort sig. De er præget af de relationer, de er vokset op i, og de vilkår, deres forældre lever under.
Børn mærker langt mere, end vi nogle gange er bevidste om. De mærker deres forældres bekymringer og følelsesmæssige tilstande. De mærker også lærernes og pædagogernes overskud, frustrationer og stemningen i klasselokalet.
Nogle børn reagerer med uro, andre trækker sig, tilpasser sig eller forsøger at tage ansvar for noget, der slet ikke er deres.
Samtidig er skolen et system med egne rammer, krav og forventninger, som både børn og voksne skal kunne være i.
Hvad nu hvis vi bliver mere nysgerrige på, hvad børnene reagerer på, frem for kun at se på deres adfærd?
Det er netop her, den systemiske forståelse i PAF bliver vigtig. Vi ser ikke kun på den enkelte, men på de relationer og sammenhænge, vi alle er en del af.
I det daglige arbejde i klasserummet og blandt medarbejderne anvendes især familieopstillingens systemiske forståelse. Her arbejdes der med relationer, trivsel, grænser, ansvar og det, børn og voksne ubevidst bærer med sig ind i skolen. Når lærere og pædagoger står tydeligt i deres rolle, skaber det ro, retning og tryghed for børnene.
Samtidig arbejder PAF i skolen også på et organisatorisk niveau.
For skolen som helhed, for ledelsen og for samarbejdet i personalegruppen inddrages organisationsopstillingens principper. Skoler er præget af historik, beslutninger og strukturelle belastninger, som ikke forsvinder af sig selv.
Mange steder lever der fortsat uforløste reaktioner og belastninger fra lockouten i 2013 blandt personalet. Det er erfaringer, der aldrig er blevet anerkendt eller bearbejdet i selve skolesystemet, men som stadig påvirker arbejdsglæde, samarbejde og tillid.
I PAF-arbejdet kan disse lag blive set og mødt – ikke politisk, men menneskeligt. Det giver mulighed for at arbejde med det, der stadig påvirker relationerne og samarbejdet på den enkelte skole.
For når vi begynder at forstå det, der ligger bag vores reaktioner, får vi også mulighed for at skabe noget andet – både for børnene og de voksne.
MED PAF GØR VI DET USYNLIGE MELLEM MENNESKER SYNLIGT
Vi arbejder blandt andet med:
- At få øje på de usynlige mønstre og dynamikker i fællesskabet
- At forstå det, børn og voksne ubevidst bærer med sig
- At opdage de roller, vi indtager, og det ansvar, vi måske bærer for andre
- At forstå vores egne reaktioner, og hvordan vi påvirker hinanden
- At skabe nye muligheder i relationerne mellem elever, lærere, pædagoger og forældre
- At få øje på gamle konflikter og belastninger, så de ikke fortsat styrer samarbejdet
- At mærke sig selv, bryde gamle mønstre og handle mere bevidst
Når vi får øje på det, der foregår mellem os, får vi mulighed for at skabe noget andet.
Se PAF Vejleder Rikke Risagers
rejse med PAF
Hør Skoleleder Jakob Martinsen snakke om deres 8 årig rejse med PAF
Når PAF bliver en del af skolens kultur
PAF er ikke et projekt, der skal gennemføres og afsluttes.
Det er en kultur, der udvikler sig gennem det, børn og voksne gør sammen i hverdagen.
PAF-vejlederne er med til at holde kulturen levende. De arbejder med øvelser i klasserne, støtter kollegerne og hjælper med at bringe PAF ind i samarbejdet med forældrene.
Ledelsen spiller en vigtig rolle. Når PAF også får plads i personalegruppen, på teammøder og i ledelsens arbejde, bliver det ikke kun noget, enkelte medarbejdere gør. Det bliver en del af skolens måde at arbejde på.
Der findes ikke én model, der passer til alle skoler. Nogle begynder med workshops og konkrete øvelser. Andre vælger at uddanne egne PAF-vejledere og arbejde mere langsigtet med kulturen.
Det afgørende er ikke, hvor hurtigt PAF bliver indført, men at arbejdet får lov til at leve og udvikle sig over tid.
5.a's forvandling med paf
"Forandringen var mærkbar fra start og bliver stadig bedre og bedre. Klassen blev en helt anden klasse på bare tre måneder.
Fra at være en meget svær klasse præget af usikkerhed og en angribende adfærd mellem eleverne er det nu en klasse, hvor det kan lade sig gøre at skabe en stemning, hvor eleverne f.eks. efter en weekend kan sidde og fortælle hinanden om, hvad de har oplevet. Dette kan lade sig gøre i en meget hyggelig atmosfære, og der er samtidig opstået et læringsrum, hvor det er OK at være ambitiøs og læringsparat.
Noget af det, der især har skabt tryghed i klassen, er, at alle eleverne gennem PAF-øvelserne har fået en forståelse for hinanden samt en bedre relation til hinanden. Det betyder, at ingen af elverne føler sig alene med præcis deres egen udfordring.
Alle eleverne er udfordret på en eller anden måde, og det har opstillingsmetoden givet eleverne en forståelse for. Jeg har som lærer især lært, at en klasse først fungerer optimalt i det øjeblik, hvor hver enkelt elev har det godt i hjemmet og i skolen."
Peter Skov Madsen
PAF Vejleder og tidligere lærer på Tuse skole
Har din skole brug
for en PAF-kultur?
Arbejder du som lærer eller pædagog og oplever du en klasse, hvor det føles umuligt at skabe ro, trivsel og respekt for hinanden?
PAF kulturen skaber ikke kun forandring for eleverne, men også for dine kollegaer og i forældregruppen.
PAF synliggør de underliggende dynamikker, der er på spil mellem mennesker. Det er et "sprog" og en måde at være på, som gør at alle lærer at se mennesket bag mennesket.
Er du blevet nysgerrig på, hvordan PAF kan implementeres på din skole, så kontakt os for et møde gerne med ledelsen, så de kan få et indblik, og selv opleve, hvad udgangspunktet med opstillingsmetoden kan.
Hør andres erfaringer med paf
