Familie -og organisationopstilling
Fundamentet for PAF i skolen og
PAF-kulturen i virksomheder
Familieopstilling og organisationsopstilling er ikke noget, jeg bruger en gang imellem.
Det er det fundament, jeg har arbejdet ud fra siden 2007 – i skoler, virksomheder, familier og med mennesker i alle livssituationer.
Det er metoden bag PAF.
Oprindelsen af opstillingsmetoden
Opstillingsmetoden har sine rødder i det systemiske arbejde og blev udviklet af Bert Hellinger, som gennem sit arbejde synliggjorde de grundlæggende dynamikker, der virker i familier og andre menneskelige systemer. Metoden bygger på forståelsen af, at relationer, loyalitet og orden i et system har afgørende betydning for trivsel, ansvar og balance.
Siden er metoden videreudviklet og anvendt i organisatoriske sammenhænge, hvor de samme systemiske principper gør sig gældende i teams, ledelse og organisationer. I 2014 har jeg taget den internationale organisationsopstillingsuddannelse hos Jan Jacob Stam, som er blandt de førende inden for systemisk organisationsarbejde i Europa.
Denne kombination af familieopstilling og organisationsopstilling danner det faglige fundament for mit arbejde i både skoler og virksomheder.
Hvad er familieopstilling?
Familieopstilling er en systemisk metode, der synliggør de usynlige dynamikker, vi alle er en del af – i vores familie, vores relationer og vores indre liv. Vi kommer alle fra et familiesystem, uanset hvordan vores opvækst har set ud, og det system præger os langt mere, end de fleste er klar over.
Mange af de mønstre, vi kæmper med som voksne – stress, konflikter, manglende trivsel, ansvar der ikke bliver taget, gentagende relationelle udfordringer eller følelsen af at være forkert – har rod i noget, der ligger før os.
Noget, vi ubevidst bærer videre i loyalitet til vores familie eller tidligere generationer.
Familieopstilling gør det muligt at se, hvor vi er viklet ind i andres skæbner, følelser eller ansvar, og hvor der mangler orden i systemet.
Når det bliver synligt, kan det få lov til at falde på plads. Ikke gennem analyser eller forklaringer – men gennem indsigt, anerkendelse og ro i kroppen.
Familieopstilling gør det muligt at:
- Se mønstre og bindinger, der ellers er skjulte
- Slippe de gamle tankemønstre , der holder dig tilbage
- Give slip på ansvar, der ikke er vores
- Skabe ro i nervesystemet
- Skabe orden, klarhed og balance
Når der kommer orden i systemet, falder tingene på plads – ofte uden kamp.
Hvad er organisationsopstilling?
Organisationsopstilling bygger på de samme systemiske principper som familieopstilling – men anvendes i teams, afdelinger, ledelse og organisationer.
Ligesom vi alle kommer fra en familie, kommer vi også ind i organisationer, der har deres eget system, deres egen historie og deres egne uskrevne regler.
En organisation er aldrig kun strukturer, strategier og stillingsbeskrivelser. Den er et levende system, hvor tidligere beslutninger, ledelsesformer, konflikter og kulturer fortsætter med at påvirke nutiden.
Når ansvar flyder, samarbejde går i stå, eller forandringer møder modstand, skyldes det ofte noget i systemet – ikke de mennesker, der er i det.
Organisationsopstilling gør det muligt at se de underliggende dynamikker, der styrer adfærd og samspil i organisationen, og skabe klarhed, orden og bevægelse, dér hvor det ellers gentager sig.
her arbejder vi med:
- Roller og ansvar
- Samarbejde og kommunikation
- Ledelse og beslutningskraft
- Udtalte og uudtalte konflikter
- Hieraki og de underliggende dynamikker
Ofte er det ikke menneskerne, der er problemet – men strukturen, dynamikkerne og det, der aldrig er blevet sagt højt.
PAF-KULTUREN I VIRKSOMHEDER
PAF-kulturen i virksomheder bygger på en systemisk forståelse af organisationen som et levende system. En virksomhed består ikke kun af strategier, processer og måltal, men af mennesker, relationer, historie og et fælles formål. Alt det, virksomheden har været igennem, lever videre i kulturen – også det, der aldrig er blevet sat ord på.
Medarbejdere træder altid ind i organisationen med deres egne erfaringer, baggrunde og loyaliteter. Samtidig har virksomheden sit eget system: beslutninger, omstruktureringer, opkøb af andre virksomheder, kulturer der skal integreres, fyringer, længere sygdomsforløb og dødsfald.
Når disse hændelser ikke er blevet set og anerkendt, fortsætter de med at påvirke samarbejde, ansvar og arbejdsmiljø som underliggende dynamikker.
PAF-kulturen arbejder derfor langsigtet og systemisk med at synliggøre og skabe orden i det, der ellers virker diffust eller fastlåst. Det handler ikke om at fikse mennesker, men om at forstå og regulere det system, de er en del af.
I dette arbejde har forandring sit eget tempo. Kultur forandres ikke fra den ene dag til den anden – den modnes, når der bliver skabt tryghed, klarhed og gentagelse over tid.
Med PAF kulturen arbejdes der blandt andet med:
- Det medarbejderne ubevidst bringer med sig ind i organisationen
- Virksomhedens historie, rødder og organisationsstruktur
- Integration af forskellige kulturer ved opkøb og sammenlægninger
- Uforløste hændelser som fyringer, sygdom og dødsfald
- Loyalitet til ledelsen, kollegerne og det fælles formål
- Påvirkninger fra markedet, samfundet
Når både mennesket og organisationens system bliver set som en helhed, kan ansvar placeres mere naturligt, samarbejde falde på plads og ledelsesrummet blive tydeligere.
Over tid opstår en kultur med større tillid, mere fokus og en mere bæredygtig Power – ikke fordi den bliver indført, men fordi den får lov til at vokse.
PAF i skolen
– bygget på systemisk forståelse
PAF i skolen – bygget på systemisk forståelse
PAF i skolen hviler på en dyb systemisk forståelse af børn, unge og voksne som en del af større sammenhænge. En skole er ikke kun et sted, hvor der undervises. Det er et levende system bestående af elever, medarbejdere, ledelse, forældre og et overordnet skolesystem – og alt hænger sammen.
Børn reagerer ikke tilfældigt.
Adfærd er kommunikation.
I det daglige arbejde i klasserummet og blandt medarbejderne anvendes især familieopstillingens systemiske forståelse. Her arbejdes der med relationer, trivsel, grænser, ansvar og det, børn og voksne ubevidst bærer med sig ind i skolen. Når lærere og pædagoger står tydeligt i deres rolle, skaber det ro, retning og tryghed for børnene.
Samtidig arbejder PAF i skolen også på et organisatorisk niveau.
For skolen som helhed, for ledelsen og for samarbejdet i personalegruppen inddrages organisationsopstillingens principper. Skoler er præget af historik, beslutninger og strukturelle belastninger, som ikke forsvinder af sig selv..
Mange steder lever der fortsat uforløste reaktioner og belastninger fra lockouten i 2013 blandt personalet. Det er erfaringer, der aldrig er blevet anerkendt eller bearbejdet i selve skolesystemet, men som stadig påvirker arbejdsglæde, samarbejde og tillid.
I PAF-arbejdet kan disse lag blive set og mødt – ikke politisk, men menneskeligt – og derigennem heles lokalt på den enkelte skole.
Når hele systemet adresseres – både i klassen, i personalegruppen og i ledelsen – skabes der reelle forandringer.
Når de voksne står rigtigt, falder børnene til ro.
Med familie- og systemisk forståelse arbejder vi i PAF i skolen med:
- Trivsel og fællesskab
- Rolig klassekultur
- Klare rammer og ansvar
- Relationer mellem elever, lærere og forældre
- Mindre stress hos lærere og pædagoger
- Når de voksne står rigtigt, falder børnene til ro.
Når der kommer orden i systemet, falder tingene på plads – ofte uden kamp.
Hvordan du kan arbejde med familieopstilling
Alle er powerfulde på hver deres måde
WORKSHOPS
En workshop er en hel dag, hvor du får mulighed for at opleve familieopstilling sammen med andre.
Vi arbejder med repræsentanter, øvelser og korte oplæg, hvor du kan få indsigt i dine egne mønstre og relationer – og mærke, hvordan energien forandres, når noget slipper.
Selvom du ikke får din egen opstilling, så vil du opleve genkendelse og bevægelse i dig selv gennem andres processer.
GRUPPEFORLØB
Et gruppeforløb er for dig, der ønsker en dybere og mere vedvarende udvikling.
Her arbejder vi over en periode, hvor vi mødes flere gange, så du kan lade temaer folde sig ud og integreres det nye i hverdagen.
Forløbet kombinerer opstillinger, refleksion og guidede øvelser, og du får støtte mellem sessionerne til at lande de forandringer, der opstår.
Det er en proces, hvor du langsomt bevæger dig hjem i dig selv – skridt for skridt.
1:1 SESSIONS
En individuel session er et trygt og fortroligt rum, hvor vi arbejder præcist med det tema, der fylder hos dig.
Her bruger vi symboler, filtstykker eller figurer til at skabe et ydre billede af dit indre system.
Du får tid, ro og nærvær til at mærke, hvad der bevæger sig, og jeg guider dig nænsomt gennem processen.
En 1:1 session er særlig god, hvis du ønsker at arbejde i dybden – eller hvis du har brug for et stille og personligt rum til at lande forandringen.